Sie sind hier:   Startseite > Projekte > Schüleraustausch - Elevudveksling

Deutsche Schule Lügumkloster

Seitenanfang
Seite
Menü

Elevudveksling hen over grænsen

Fra Løgumkloster til Husby og fra Husby til Løgumkloster

Skoleelever på 4.-10. klassetrin fra Danmark har hvert år i uge 45-47 muligheden for at komme på elevudveksling med elever fra det danske mindretal syd for grænsen. Denne mulighed greb Jonatan, som går i 6. klasse på Deutsche Schule Lügumkloster. Han tilmeldte sig med skolens hjælp via www.feriebarn.dk og blev matchet med en elev på hans egen alder og interesser. Derefter drog han afsted i en uge mod syd hen over grænsen og venter på nu en uges besøg sydfra. Jonatan blev matchet med Gustav og fulgte ham i hans skolegang på den sydslesvigske skole, deltog i Gustavs fritidsinteresser hele ugen og hyggede sig med hans familie.

Elevudveksling Deutsche Schule Lügumkloster

Kulturmøde i børnehøjde

Jonatan oplevede sydslesvigske børn, som går på en dansk skole i Sydslesvig og taler både dansk og tysk. Det var sjovt at møde en hverdag i Tyskland, som på mange måder minder om hans egen hverdag og så alligevel er helt anderledes. Selvom Jonatan selv er tosproget, så oplevede han sproget og de mangfoldige kombinationer på en ny måde. ”De taler jo dansk i skolen og der undervises jo på dansk, mens de så taler tysk på skolegården og når de leger sammen. Det er jo omvendt hos os, ” fortæller Jonatan. Ugen var fyldt med store og små oplevelser: skolevejen gennem den nordtyske landsby, oplevelsen af at man kan smøre en velsmagende madpakke på en anden måde og en skolekoncert med Sønderjyllands Symfoniorkester på dansk i Flensborg.

En øjenåbner for kulturel forskellighed

I en globaliseret, multikulturel verden, hvor man i arbejdslivet kan søge spændende jobs nærmest overalt på kloden, og ofte vil komme til at skulle samarbejde med mennesker fra andre lande, er det nødvendigt at besidde ikke kun sproglige kompetencer men i særdeleshed også interkulturelle kompetencer. I bund og grund går disse kompetencer ud på, at være tolerant over for mennesker, som taler, tænker, lever, spiser og klæder sig anderledes end én selv og at man møder disse mennesker med anerkendelse og nysgerrighed, frem for at være fordomsfuld. Det var hele ugen med elevudvekslingen rig på, for Jonatan oplevede, at der ikke kun er én rigtig måde at gøre tingene på, men at der er lige så mange rigtige måder at gøre tingene på, som der er mennesker der gør dem.

Han, hans forældre og Deutsche Schule Lügumkloster glæder sig til at Gustav tager turen til Løgumkloster om en uge og være vært for ham, så han også for så mange gode oplever på skolen, i familien og rundt i byen.

Elevudveksling Deutsche Schule Lügumkloster

« vorige Seite Seitenanfang nächste Seite »
Seitenanfang
Seite
Menü
Seitenanfang
Seite
Menü

Deutsche Schule Lügumkloster - Ringgade 1a - DK-6240 Lügumkloster - Tel.: +45 74 74 37 21 - So findet Ihr uns
Den tyske skole Løgumkloster - Ringgade 1a - DK-6240 Løgumkloster - Tel.: +45 74 74 37 21 - info@dsluegumkloster.dk
Webdesign Alexander Willbränder | Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login